Skovholdet er holdtræning med øvelser tilpasset den enkelte hund med fokus på gensidig tillid og tryghed i øvelserne. Læring skal være sjovt for begge parter, og øvelserne er lydighed, næsearbejde og hundefitness (muskelstyrke/balance/koordinering). Træning foregår i snor, og hundene dutter ikke snuder med hinanden.
Træningen foregår i et positivt og støttende miljø, hvor både hund og ejer får succesoplevelser.
Realistiske forventninger og ansvarlighed fra hundeførers side er grundsten i en god relation. En god relation mellem hund og menneske er essentielt for et godt hundeliv. Tydelig kommunikation fra ejer med respekt for hundens signaler er vigtigt, og det er altid hundeejerens ansvar at få en øvelse til at lykkes.
Krav til hundeejer: Du skal være villig til at ændre din adfærd, når det tjener et formål.
Krav til hund: Ingen
Holdet er ikke for hvalpe.
Holdet er for dig, der ønsker at blive en god hundetræner for din hund og vil styrke jeres relation. Målet er at få en velfungerende hund, der er godt rustet til at håndtere de udfordringer, den møder på sin vej.