Hvalpehold – En god start for dig og din hund
Hvalpeholdet er det første skridt i din hunds træning og socialisering. Her lægges vægt på at skabe et stærkt samarbejde mellem dig og din hund, samtidig med at hvalpen introduceres til en verden fyldt med nye indtryk.
Socialisering og selvtillid
På hvalpeholdet fokuserer vi primært på socialisering – både i forhold til mennesker og andre hunde. Derudover arbejder vi med øvelser, der styrker hvalpens selvtillid, og vi introducerer grundlæggende kontaktøvelser, som er fundamentet for al videre træning. Du får også vejledning i, hvordan du bedst kan håndtere livet med en lille hvalp derhjemme.
Grundlæggende træning
De vigtigste elementer, vi arbejder med, inkluderer:
- Gå pænt ved siden af mig
- Sit
- Bliv ved mig
Opstart og træningstider – Hvalpehold
Vores nye hvalpehold starter torsdag den 7. august kl. 18.00. Træningen foregår fast om torsdagen i de første måneder.
Når vi går over til vintertid, flytter vi træningen til weekenden. Den præcise dag og tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men vi melder det ud i god tid, så alle kan planlægge derefter.
Pris og tilmelding
Prisen er 750 kr. for medlemskab af klubben samt 390 kr. for deltagelse på hvalpeholdet.
Når man tilmelder sig et hvalpehold hos os, tilbyder vi muligheden for at købe en hvalpepakke. Denne pakke indeholder alt det nødvendige for at komme godt i gang som ny hundefører, en god line og lidt legetøj til hvalpen. Det er en fantastisk idé, især for førstegangsejere, da det hjælper med at skabe de bedste forudsætninger for både dig og din hvalp i træningen. Hvis det kunne have din interesse, kan hvalpepakken bestilles direkte i shoppen.