Velkommen til DcH Ribe 

 

DcH Ribe er en lille, hyggelig forening med omkring 50 medlemmer og vi er en lokalforening under Danmarks civile Hundeførerforening. 

 

Vores primære formål er at hjælpe den enkelte hundefører til at forstå, og ikke mindst få optimal glæde ved, samarbejdet og samværet med sin hund. 

 

I vores forening lægger vi stor vægt på at der er plads til alle hundeejere og hunde (uanset race og alder). Vælger du at træne din hund hos os, så skal du vide at træningen bygger på forståelse mellem dig og din hund. Vil du dyrke lydighedstræning, konkurrencesport, agility eller sikre dig, at du giver din hund et aktivt og indholdsrigt liv, så tag et kig på vores hold og se om der ikke skulle være et der passer til jer. 

 

Så ofte som det er os muligt, starter vi et ”Hvalpehold” op. Her socialiseres og miljøtrænes hvalpen og hundeføreren lærer de grundlæggende færdigheder i omgangen med sin hund. Derudover vil aktiviteter indenfor DcH programmet også blive prøvet gennem træningen og hvalpeholdet vil besøge agilitybanen og motorikbanen. 

 

DcH Ribe blev stiftet d. 1. august 1962 under navnet “Ribe og omegns civile hundeførerforening”. Vi drives af engagerede frivillige hundefolk, med fokus på sjov træning og et godt fællesskab. Vores klubhus ligger ved Tange Bakker, som giver de skønneste rammer for vores træningsarealer. 

 

Du er altid velkommen til at kigge forbi på en træningsdag og se hvad vi laver, 

eller kontakte os på formand@dch-ribe.dk

 

Nyheder

Sponsorer