Instruktør
Christina Holm

Jeg hedder Christina Holm

Jeg blev uddannet instruktør i 2009. Jeg underviser på DcH Ribes familiehundehold, et hold med dejlige hunde i alle størrelser og skønne mennesker. På vores hold trænes både mennesker og hunde. Vi træner brugbare kommandoer, lydighed, mod og selvtillid og vi bruger motorikbanens redskaber til at træne hundens balance og muskler.

Jeg er optaget af tydelig kommunikation fra menneske til hund og af at hundeejer skal forstå sin hunds kommunikation (signaler). Jeg ønsker at alle hunde får det bedst mulige hundeliv baseret på tillid, tryghed og realistiske forventninger fra hundeejer. 

Jeg har haft schæferhunde og broholmere som hver især har udfordret mig og lært mig meget. Jeg ser mig selv som et alsidigt hundemenneske og nyder at være instruktør på et familiehundehold. Træning af/med familiehunden er essentiel for både familie og hund. Belønningen for træningen er en stærk relation, en velfungerende hund og et lykkeligt samliv.

Læs mere
Kasper Bechmann

Hey mit navn er Kasper 

Jeg bor i Sønder Hygum sammen med min kæreste og vores 3 hunde, to af dem kalder jeg for mine. Jeg har Diesel som er ved at være en ældre staffordshire bull terrier, så er der unge Joey som er en Hollandsk Hyrdehund.   

 

Jeg kom til DcH Ribe i 2015 med en plan om at vi kun lige skulle ha et hvalpetrænings modul, men jeg blev grebet af og arbejde med hunden.

I 2017 tog jeg et skridt videre i DcH og tog instruktøruddannelsen, med en overbygning i Familiehunden. I 2018 kom jeg i bestyrelsen som suppleant.

I 2019 begyndte vi at gå til konkurrence i DcH Programmet.

I 2021 tog jeg overbygning på min instruktøruddannelse med konkurrencedelen.

I 2022 tog jeg over som formand for DcH Ribe, en plads som passer mig godt da jeg har en fantastisk bestyrelse.   

 

Jeg har instrueret i Familiehunden, Unghunde og lydighed, vi træner efter at det skal være sjovt og hyggeligt at træne, på mit hold.   

 
 
 
21151528
Læs mere
Kirstine Damgaard Petersen

Jeg hedder Kirstine

Jeg bor lige uden for Ribe på et landbrug med min mand tre børn, heste og to Border Collier, Jack på 11 og Matti på 1½.

Jeg startede i DcH ribe i 2009 med min første hund og har trænet agility indtil 2019 hvor jeg også er begyndt at gå DcH’s lydighedsprogram.

Jeg tog instruktørgrunduddannelsen i 2015 og agility overbygningen. I 2019 kom rally overbygningen til.

Jeg ligger meget vægt på at træning skal være sjovt lærerigt og at hund og fører er et team bla ved at forholdet mellem hund og fører er afstemt og på samme niveau.

 

Jeg har trænet agilityholdene siden 2015 sammen med Louise.

Træningen er grudlæggende baseret på handling, lydhørhed og selvstændighed. Man skal lære at kende forhindringerne og kunne sætte dem sammen til en bane. Der vil blive trænet både højre og venstre handling. Vi har fokus på kontakt, alsidighed og at det skal kunne være for alle.

Læs mere
Lise Kjærgaard Lauridsen

Mit navn er Lise.

Jeg bor lidt uden for Ribe, sammen med min lille blandingshund ved navn Vax. Nå ja, så bor kæresten her også. Jeg startede med at gå i DCH Ribe i 2019, hvor vi bare skulle lære at gå pænt i snor og noget andet praktisk træning. Men efter at være startet, så har mit ønske for at lære mere om hundetræning kun vokset. Jeg valgte derfor også at tage til min første konkurrence i DCH lydighed i 2022, for at se hvor meget vi nu også kunne. Vi har efterfølgende været afsted nogle gange og får kun mere blod på tanden for hver gang. Da jeg stadig ikke har fået nok af samarbejdet mellem hund og menneske, så valgte jeg også at tage instruktøruddannelsen i 2023. Holdet i år er derfor det første rigtige hold jeg skal være instruktør på og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg elsker at prøve forskellige ting, når det gælder hundetræning, derfor kan man også forvente at prøve lidt af hvert. Jeg lægger vægt på, at begge parter synes det er sjovt at komme til træning, og at man har lyst til at lære og udfordrer sig selv og sin hund, samtidig med at vi har det sjovt med vores hund.

Læs mere
Louise Damgaard Petersen

Jeg hedder Louise

Jeg bor i Ribe med min border collie, Ace. Sammen træner vi DcH's lydighedsprogram, hvor vi også går konkurrencer.

Det vigtigste for mig i min træning er, at vi skal have det sjovt, og derved skabe et samarbejde, hvor vi arbejder for at styrke og motivere hinanden.

 

Jeg startede i hundesporten med min første hund i 2008, som var en golden retriever, vi løb agility sammen. I 2015 tog jeg instruktørgrunduddannelsen, efterfulgt af agilityoverbygningen. Jeg har efterfølgende også taget både rally- og lydighedsoverbygningerne.

Jeg har været instruktør siden 2015, hvor jeg startede med et agilityhold. Jeg har siden da, også instrueret på lydigheds- og konkurrenceholdet.

 

Når I træner hos mig, vil jeg hjælpe jer med at forstå jeres hunde, og hvordan I kan rykker jer, for at opnå interessen og glæden fra jeres hund. Hvordan I kan motivere jeres hunde, og styrke deres selvtillid og samarbejdsvilje. Når I kan det, er resten ikke så svært.

Læs mere
Merete Møller

Mit navn er Merete

Jeg er 41 år og har haft hund i 11 år.

Jeg har 3 hunde, hvor af jeg træner 1 af dem, de to andre er kærestens, som jeg kan låne engang imellem. 

Jeg blev uddannet instruktør i 2016 og har siden da taget overbygning i lydighed, og rally lydighed samt en masse forskellige kurser, i hvalpe, kropskontrol, motion af hunde mm

 

Jeg nyder at se hunde arbejde og se hvordan de udvikler sig og lære igennem det set up vi stiller som hundefører.

 

Jeg har konkurreret med Zero min første hund, siden hun var 1 år, hvor vi stillede til vores 1. Klubkonkurrence. Vi blev grebet af konkurrencetræningen og Zero endte som A- hund indenfor DcH programmet.

Zero stillede også i Rally lydighed hvor vi opnåede bedste klasse (champion) og i 2021 var vi til vores 1. DM.

Zero har også en bestået færdselsprøve.

 

I juni 2022 fik jeg Marley, en sort flatcoatet retriever. Han er en fantastisk bølle, med en masse popcorn I hovedet. Marley skal også være konkurrence hund, hvis han bliver klar i hovedet til dette.

Marley har dog været ude og snuse lidt, da han i maj 23, bestod brugsprøven indenfor retriever.

 

For mig er det vigtigt at vi som hundefører har et godt fællesskab med vores hund, uanset ambitionsniveau. At vores hunde trives og vi hjælper dem der hvor det er svært for dem, samt lære dem at vi er der, men at de kan arbejde til trods for andre hunde, gode dufte mm.

Læs mere
Mette Schøler Jensen

Jeg hedder Mette

Jeg bor i en lille by udenfor Ribe sammen med min schæferhund på 5 år ved navn Marco. (dog lyder han osse andre navne, alt efter opførsel) ??

Jeg begyndte i DcH Ribe da jeg fik Marco, tanken var at lidt familiehunde træning kun kunne være godt. Men jeg blev ”bidt” af træningen og udfordringerne af de dygtige instruktører og begyndte på DcH programmet.

I 2023 begyndte jeg på DcH instruktøruddannelsen da jeg ville vide mere om hunde, træning og adfærd.

Når man træner ved mig, vil der blive lagt stor vægt på at man synes det er sjovt og godt at komme ud og træne. Man behøver ikke have de store ambitioner med sin hund, dog skal man have lyst til at prøve lidt af hvert.

Læs mere

Nyheder

Sponsorer